MIDDAG MED MENING / STÆRK INDEFRA: AT EJE SIT VÆRD OG SINE GRÆNSER
Gør dig klar til en aften fyldt med energi, grin og inspiration! Denne aften tager Rikke Stokland dig med på en underholdende og tankevækkende rejse ind i kunsten at stå stærkt i sig selv.
Temaet er selvværd og personlige grænser. Du vil komme nærmere at slippe frygten for, hvad andre tænker, blive bedre til at sætte sunde grænser og træffe valg, der passer til dig og dine værdier. Foredraget kombinerer humor, personlige historier og refleksion, så du får konkrete redskaber til at styrke dit selvværd og turde leve mere autentisk.
Rikke Stokland er både terapeut, foredragsholder og en passioneret danser. Hun brænder for at fremme selvværd og give dig modet til at stå fast i dig selv og dine grænser.
Det er en aften for piger og kvinder i alle aldre, der ønsker at sige ja til sig selv, mærke deres egen styrke og opleve friheden i ikke at lade andres mening styre deres liv. Pak bekymringerne væk, læn dig tilbage, grin med og lad dig inspirere til at træde ind i dit stærkeste jeg.
Efter foredraget sørger vores dygtige kokke for en lækker tapasinspireret buffet efter årstiden. Drikkevarer betales på aftenen.
Tag din mor, søster, datter, veninde eller kollega med til denne forrygende aften, der med sikkerhed giver dig en fantastisk start på det nye år.
Program / Torsdag d. 29. januar 2026
Kl. 17.00 | Ankomst og baren er åben (bemærk: unummererede pladser) |
Kl. 17.30 | Foredrag “STÆRK INDEFRA” med Rikke Stokland |
Kl. 19.00 | Tapasinspireret buffet efter årstiden – naturligvis med flere forskellige bisonspecialiteter |
Kl. 22.00 | Tak for i aften |
Priser
Foredrag inkl. buffet / 445,00,-
Ved fremvisning af gyldigt studiekort – Foredrag inkl. buffet / 395,00,-
Tilmeld dig via mailen: restaurant@ditlevsdal.dk eller via formularen HER.
OBS! Dele af arrangementet vil være på 1. salen i restauranten, derfor er det nødvendigt, at alle gæster er gangbare på trapper.
Overnatningsmuligheder
På Ditlevsdal er der flere forskellige overnatningsmuligheder. Se ledigheden og læs mere HER.
Rikke Stokland
Rikke Stokland driver sin egen virksomhed, hvor hun arbejder med mental trivsel — især med fokus på selvværd, grænsesætning og håndtering af overtænkning. Hun har stået bag sit populære soloshow “Hvad vil de gøre ved det?”, hvor hun med humor, sang, dans og selvironi sætter fokus på perfektion, pleaser-tendenser og frygten for andres mening.
Derudover tilbyder hun individuel terapi (f.eks. i Odense og online), gruppeforløb og workshops. Hun er også kendt for sine energiske danseevents, hvor hun kombinerer bevægelse og mental wellness.


