MIDDAG MED MENING / LEV LIVET MODIGT
Michelle Hviid deler generøst ud af sit eget liv og giver dig helt nye perspektiver på livet.
Denne aften bliver noget helt specielt, fordi vi får besøg af Michelle Hviid. Michelle har levet et liv med op- og nedture, hvilket hun vil fortælle åbent og ærligt om, når hun gæster Ditlevsdal den 23. oktober kl. 17.30.
I februar oplevede jeg selv Michelles rørende, inspirerende og motiverende foredrag. Michelles historier gjorde stort indtryk på mig, og man får en fornyet energi og mod til at gøre det, som man drømmer om. I salen var der både høje grin og til tider våde øjne, fordi Michelle fortæller levende og nærværende om sine op- og nedture i livet. Jeg vil anbefale foredraget til alle. – Nicoline Cridland, medarbejder på Ditlevsdal.
Efter foredraget sørger vores dygtige kokke for en lækker tapasinspireret buffet efter årstiden. Drikkevarer betales på aftenen.
En aften for både mænd, kvinder, unge, gamle og alle derimellem. Vi er sikre på, at I ikke vil fortryde at have deltaget i denne særlige aften.
Program / Torsdag d. 23. oktober 2025
Kl. 17.00 | Ankomst og baren er åben (bemærk: unummererede pladser) |
Kl. 17.30 | Foredrag “Lev Livet Modigt” med Michelle Hviid |
Kl. 19.00 | Tapasinspireret buffet efter årstiden – naturligvis med flere forskellige bisonspecialiteter |
Kl. 22.00 | Tak for i aften |
Priser
Foredrag inkl. buffet / 495,00,-
Hvem er Michelle Hviid?
Michelle har over- og gennemlevet nogle svære år, men hun insisterer på at leve livet modigt til trods for – eller måske netop pga. – alvorlig sygdom, hjernetumor og skilsmisser.
Michelle er forfatter til 3 bestsellere: “Lev livet modigt”, “Råstyrke”, “Skru op for livet”. Sidstnævnte er i maj 2020 udkommet i 4. oplag, og er lyttet til mere end 12.000 gange som lydbog. Brugerne giver den en samlet vurdering på 4.5 stjerner ud af 5 mulige. Bogen er af Mofibo i 2020 nomineret i kategorien “Årets bedste biografi” De tre ord læserne bedst beskriver bogen bedst med, er: Inspirerende, motiverende og tankevækkende.