Efterårsferie på Ditlevsdal

Vil du smage bisonkød, møde vores “tamme” bisonkalv Kiki og komme på guidet tur og høre meget mere om de amerikanske bisonokser? Så skal du tage familien med til Ditlevsdal i efterårsferien!

I perioden den 13. – 21. oktober, på nær den 15. og 16. oktober, holder vi åbent i restauranten, i gårdbutikken, kører guidede ture og viser Kiki frem. Se hele programmet til højre (på mobil: nederst på siden).

Restaurant

Bisonbuffet / Den 13., 14., 20. og 21. oktober kl. 18.00-21.00

Vores bisonbuffet består af 2 slags bisonstege, der er rosastegt & langtidsbraisseret samt bisonragout, diverse lækre salater og garniture efter årstiden, 2 slags kartofler, chutney og sauce. Hertil er der hjemmebagt brød og smør. Når du har spist dig mæt i buffeten, er der en lille lækker dessert.

Pris: 315,00,- voksen / 145,00,- barn 3-10 år / Børn under 3 år er gratis

 

Bison-Lasagne / Den 14. og 21. oktober kl. 12.00-14.00

Lækker lasagne, som naturligvis er lavet med vores eget bisonkød. Hertil serveres lidt salat.

Pris: 165,00,- voksen / 95,00,- barn 3-10 år

 

Bisonburger / Den 17., 18. og 19. oktober kl. 12.00-14.00

Vores populære bisonburger med bison-hakkebøf, salat og kokkenes egen burgerdressing. Serveres med råstegte kartoftler og dyp.

Pris: 195,00,- voksen / 105,00,- barn 3-10 år

 

I restaurantens åbningstid sælges der også kaffe, te, varm kakao og dagens kage.

 

Mød Kiki / Se efterårsprogrammet for tidspunkter

Hils på Niels Henrik og Jannes lille darling. Kiki blev født den 17. juni, men da hendes mor desværre gik bort kort tid efter kælvning, blev den lille nyfødte kalv en del af familien. Den lange periode med sutteflaske har gjort, at Kiki nu elsker mennesker. På farmen kan du møde hende, og vi vil fortælle om de sjove stunder, vi har haft sammen med den lille kalv indtil nu.

Dette er gratis og forgår ude på området.

 

Guidet tur / Se efterårsprogrammet for tidspunkter

Den store prærievogn kører ud til en af de 6 bisonfamilier, og så vil en af vores dygtige guider fortælle om bisonokserne og historier fra livet på farmen. Turen tager ca. 45-55 minutter.

Pris: 85,00,- voksen / 50,00,- barn 3-10 år / Børn under 3 år er gratis

 

Gårdbutik / Se efterårsprogrammet for tidspunkter

I gårdbutikken sælger vi bisonkød fra egne dyr. Kødet sælges på køl og frost, og vores prisliste kan ses HER.

Derudover sælger vi blandt andet smukke træskærebrætter, bisonbamser, magneter, husets vine og vores bisonøl, som er brygget i samarbejde med H.C. Andersen Brewery ApS.

Snobrød over bål

Lav snobrød over bål ude på det grønne område. Medbring din egen snobrødspind, eller lån en af vores (begrænset antal til udlån).

Pris: 15,00,-