Covid-19 - ditlevsdal.dk

Ditlevsdal i Corona-krisen

Corona virussen har påvirket os alle også her på Ditlevsdal Bisonfarm!

I øjeblikket er vores restaurant, de guidede ture, årets festival og andre aktiviteter lukket ned. Mange af vores medarbejdere er sendt hjem og vi savner vores skønne gæster.

På Ditlevsdal er vi som mange andre under et økonomisk pres. En del af jer har været søde og bestille take away fra vores gårdbutik, det er vi dybt taknemlige for.

Vi står nu desværre overfor endnu større udfordringer, for selvom Ditlevsdal er lukket på grund af Corona-krisen, har vi levende dyr, der skal passes helt som normalt.

Manglen på økonomisk støtte sætter os og ikke mindst bisonokserne i en alvorlig og trist situation. Vi har fra 10. juni ikke flere penge til betaling af foderomkostninger, og er i værste tilfælde nød til at nedslagte halvdelen af vores besætning. Vi har nu fået 40 små bisonkalve og venter på 60 mere – vi må og kan ikke få os selv til at slagte høj-drægtige køer. Vi vil kæmpe til det sidste for at beholde vores dyr, og beder ydmygt om jeres hjælp!