Efterårsferie på Fyn?
Skal du bruge efterårsferien på Fyn, så kig forbi og hils på Bisonokserne, der græsser på den Nordfynske prærie.
Restaurant
FREDAGSBUFFET
Hver fredag kan du nyde en bisonbuffet i restauranten, og det gælder naturligvis også i efterårsferien. Læs mere om vores fredagsbuffet her.
SPARERIBS AFTEN
Torsdag den 17. oktober kan du nyde en helt ekstraordinær buffet på farmen. Buffeten består af BBQ-marineret bisonspareribs og bisonspidsbryst fra egne dyr. Kødet kan nydes med bagte kartofler, fritter, majs, tærte, salater og sauce.
Vores bisonspareribs sælges ikke i gårdbutikken og de bruges normalvis kun til selskaber. Det er derfor en helt unik mulighed for at få dem smagt.
Når du har spist dig mæt i den store buffet, kan du slutte af med dagens dessert.
Prisen er 269 kr. / 150 kr. for børn 3-10 år
Dagens Dessert kan tilkøbes til +45 kr.
Guidet tur
Vi kører guidede ture hele året og naturligvis også i efterårsferien. Alle ture kan ses på vores oversigt her.
Billetter til turene afhentes i gårdbutikken på dagen – gerne 15 minutter før. Husk, at der skal bookes plads på turene på forhånd evt. via mailen: restaurant@ditlevsdal.dk
UDSKÅRET GRÆSKAR = GRATIS GUIDET TUR (BØRN OP TIL 15 ÅR)
Aflevér et udskåret græskar i gårdbutikken og kom gratis med på guidet tur. Der skal dog alligevel bestilles plads på turene på forhånd.
Dette gælder for børn til og med 15 år og er kun gældende i perioden den 12. – 20. oktober 2024.
Gårdbutik
Foruden billetter til de guidede ture, sælges der også bisonkød og diverse bison-souvenirs i butikken på Ditlevsdal. I disken er der både bisonbøffer, -stege og -pålæg.
Lørdag den 12. og 19. oktober er det muligt at købe bisonpanini fra butikken, som er lavet med pesto, ost og bison-yderlår.